mandag den 7. november 2005

Og så skal jeg bare ... hvad!?

Ville blot lige give mit besyv med på denne blog der tilsyneladende, og ikke overraskende, forekommer i høj grad at omhandle hverdagens finurligheder. Denne fra det virkelige liv her i Irland, hvor internetbank stadig er noget lidt skræmmende. Nuvel, jeg havde en almindelig konto længe (naturligvis af den slags med hævekort, for det der DanKort lignende noget, det gør vi jo ikke noget i ... det er jo alt for svært at overskue). Efter så at have fået internet herhjemme (hvilket gik forbavsende glat og faktisk også kører fint - udover at man ikke kan downloade driveren til sit modem fra deres supportsider - den slags skal man jo ikke tænke på) var det på tide, at få internetbank.

Op i banken og udfylde papirer, hvilket jo sådan set er fint nok, det må man jo også i DK. Dernæst vente vente vente på at få kort samt PIN kode. Ja, kortet viser ens registreringsnummer, altså til netbanken, og PIN koden viser ... ok, I er vist med. Hurra, så skal der jo logges sig på ... eller ... Nej nej, første gang man logger sig på skal man ringe(!) til kundeservice for at bekræfte, at man gerne vil. Ja, selvom man har gjort alle de andre ting kunne man jo principielt set godt fortryde ... Hmpfr! Nuvel, så får man da endelig logget på (af positive ting må man sige, at deres tlf support er 24/7 - men jo samtidig virker rasende unødvendig - kommunisterne tog helt fejl med deres landbrugspolitik, de skulle bare have flyttet folk til Irland og sendt dem inden for kundeservice-fagene. Dog ikke den slags kundeservice der foregår i butikker, de svarer vist mere til gulags'ene hvor dissidenterne og alle de andre hoveder blev sendt hen) hvorefter man opdager een (1) linie i ens konto med den umiddelbare saldo.

Så vil man jo, eksempelvis, overføre penge til nogen. Næh nej, det vil man da selvklart ikke. Man skal i hvert fald ikke gøre det fra sin internetbank. Jeg må her, endnu engang, indføje en irsk bank anekdote. Jeg vil, for overskuelighedens skyld undlade at indsætte den i en parantes denne gang. Kæresten og jeg skulle overføre penge for husleje fra en bank til en anden (lad os kalde dem bank 1 og bank 2, eller AIB og Bank of Ireland ...) og så går vi jo naturligvis op i vores kære AIB (første gang vi prøvede var inden vi fik internetbank) på dagen, hvor huslejen skulle falde. Ak nej, hvor fjollet af vores små, skandinaviske hoveder at tro, at man kunne overføre direkte fra en bank til en anden ... Suk ... Altså kunne vi vælge enten at bede om, at få dem overført, hvilket ville tage 2-3 dage, eller selv hæve dem og gå op til den anden bank. Ja, fordi man er jo vant til at gå rundt med store summer på lommen (huslejen er ikke ligefrem billig her i byen). Men det måtte blive løsningen for at få den betalt til tiden.

Nu har vi så endelig fået sat en fælleskonto op - hvilket også tog en mindre krig, men den historie kan I få på Oxen en skønne dag - og lur mig om ikke dette undertegnede naïve fjols troede, at ting så bare ville fungere. Næh nej, igen måtte der et opkald til kundesupport for at kunne se ENS EGEN konto i internetbanken ... Hvorefter man så endelig og langt om længe kunne overføre penge til fælleskontoen.

Ak.

(Og er der mon nogen grund til, at et dansk og et norsk tastatur er helt ens pånær, at æ og ø er byttet rundt? Jeg mener ø og æ ...)

2 kommentarer:

Steingrim sagde ...

WTF?

Sur røv i øvrigt, Bob...:-(

Megl Jr. sagde ...

Booooooob!!!! Godt at høre fra dig, gamle dreng.

Jeg synes helt klart ikke, at du kan leve med en SÅ dårlig internetbank... Du må hellere se at komme hjem til Køwenhavnstrup igen... :)

(Hvad kræver det af startkapital at etablere en internetbank i Irland - Bobs Bank fx...?) :D