fredag den 18. august 2006

Ny angriber til FCK for rekordsum!



Mestrene fra FC København præsenterer i dag den brasilianske angriber Ailton Almeida. Københavnerne snupper ham for næsen af rivalerne fra Brøndby

FC København har indkaldt til pressemøde klokken 15.30, hvor Ståle Solbakken vil informere om nyt vedrørende spillertruppen.

Efter hvad ekstrabladet.dk erfarer, drejer det sig om præsentationen af den 21-årige, brasilianske angriber Ailton Almeida, som kommer fra Göteborg-klubben Örgryte.

Almeida er en hurtig forward, der har scoret fire gange i syv kampe for den svenske klub.

Transfersummen ligger formentlig i nærheden af tre millioner euro - altså 22,5 millioner kroner. Dermed bliver den unge angriber den dyreste spiller, der nogensinde er hentet til Danmark.

Ekstra Bladet kunne i dag fortælle, at også Brøndby har været inde i kapløbet om at sikre sig den ombejlede spiller. Men det blev altså løverne, der fik en ny brasilianer til erstatning for Álvaro Santos.

Ingen kommentarer: