fredag den 15. september 2006

Gravesen stopper på landsholdet!



Celtic-spilleren har optrådt for sidste gang i rødt og hvidt. Morten Olsen forsøgte at overtale ham til at blive.

Fra Ekstra Bladet:

Et granatchok af de større har ramt det danske landshold. Thomas Gravesen indstiller landsholdskarrieren med øjeblikkelig virkning.

Efter 66 kampe i rødt og hvidt vil den 30-årige midtbanespiller nu koncentrere sig om klubkarrieren i Celtic.

- Med skiftet til Celtic er det for mig det helt rigtige tidspunkt at slutte på landsholdet. Jeg har ikke helt det samme overskud, som jeg havde for bare få år siden, og så mener jeg, at det er vigtigt, at jeg lytter til, hvad jeg selv føler, er mest rigtigt. Og det mest rigtige for mig er nu, at jeg ofrer alle mine kræfter på Celtic, lyder det i en pressemeddelelse.

- Jeg er meget taknemlig for den tid, jeg har haft på landsholdet. Jeg vil i den forbindelse også gerne takke alle mine medspillere, landstræner Morten Olsen, de danske fans og i det hele taget alle involverede omkring landsholdet. For mig har det altid været en ære at optræde for Danmark, og jeg betragter helt klart landsholdet som det allerstørste, som en dansk fodboldspiller kan opnå, lyder det fra Gravesen, der for nogle dage siden orienterede landstræner Morten Olsen om sin beslutning.

- Jeg har kendt hans beslutning gennem et stykke tid, og har forsøgt at overtale ham til at ændre den. Det er desværre ikke lykkedes, og han skal naturligvis vælge det, hans synes, er det rigtige form ham. På den baggrund respekterer jeg også hans beslutning, og ønsker ham al mulig held og lykke med klubkarrieren for Celtic, lyder det fra landstræneren.

- Thomas har været en utrolig vigtig spiller for landsholdet, og både medspillere og vi trænere har al mulig grund til at takke ham for hans indsats gennem årene.

Nå, hvad så? Hvem skal spille sammen med Christian Poulsen på midten?! Martin Jørgensen?

3 kommentarer:

Dianati sagde ...

Poulsen og Wurtz....ingen tvivl om det...Altså - kommer til at savne ham - men han er jo på ingen måde en vinder...han har faktisk aldrig vundet noget i hele sin karriere...hverken mesterskaber eller pokaler...

Så jeg tror vi klarer den uden..

ollefar sagde ...

Skift mellem Kahlenberg og Jørgensen og Wurtz som def. midt.

Frededrengen sagde ...

Han kan hygge sig med Perez...sådan nogle narrøve...